JazzCamp for Piger er et improvisationsstævne for ca. 200 piger i alderen 10-15 år, som siden 2014 er foregået i skolernes vinterferie (uge 7 eller 8) under den landsdækkende festival Vinterjazz.

JazzCamp for Piger er startet af JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival med det formål at genoprette kønsbalancen i fremtidens musikergenerationer. Idéen kom blandt andet i kølvandet på en rapport om kønsbalancen i det rytmiske musikmiljø, der har fået tilnavnet '80/20 rapporten'. JazzCamp for Piger er et forsøg på at rette op på dette ved at sætte tidligt ind i pigernes musikalske udvikling og give dem mulighed for at udforske andre instrumenter, end dem de oftest beskæftiger sig med – på deres egne præmisser.

JazzCamp for Piger er siden 2014 blevet arrangeret af JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med mere end 20 musikskoler fra hele landet. JazzCamp for Piger startede i 2014 på fem musikskoler, og i 2018 deltog ca. 200 deltagere fordelt på 20 skoler. JazzCamp for Piger er i løbet af årene blevet støttet af Nordea-fonden, DJBFA - Kodas kulturelle midler, DAF, DMF, Gangstedfonden, DPA m.fl.

Fra 2020 er det udelukkende JazzDanmark der står for projektet.

Fortsat kamp mod skæv kønsbalance

På den lange bane er formålet med JazzCamp for Piger at bidrage til at genoprette den skæve kønsbalance i rytmisk musik, og midlet er en indsats, der involverer både piger, musikskoler og det musikpolitiske bagland med værdier som improvisation, fællesskab og eksperimenter i højsædet. Idéen til den første udgave af JazzCamp for Piger i 2014 kom blandt andet i kølvandet på '80/20 rapporten' om kønsbalancen i det rytmiske musikmiljø, der viste en fordeling på 80 % mænd og 20 % kvinder i musikbranchen – fra eleverne på musikskolerne og op til de professionelle musikere og beslutningstagere.

Nye undersøgelser viser, at der fortsat er mangel på især piger, der spiller et instrument. En optælling foretaget af JazzDanmark i 2017 viser, at optaget af kvindelige instrumentalister på landets MGK og rytmiske musikkonservatorier de seneste tre år er ca. 6-8 procent (i forhold til det samlede antal ansøgere af både kvindelige og mandlige sangere og instrumentalister).

Desuden skal JazzCamp for Piger skabe nye musikalske fællesskaber lokalt og bidrage med ny viden og debat på området. Projektet har også allerede fået en del omtale i de danske medier såsom TV, radio, dagblade og fagblade.

JazzCamp for Piger er et projekt, der siden 2014 har været arrangeret af JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med lokale musikskoler- og insitutioner og med venlig støtte fra en række fonde. Fra 2020 er det udelukkende JazzDanmark der står for projektet.

Læs mere og følg med på www.jazzdanmark.dk

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now